Opgaver
Så er det nye opgavehæfte klar
a
INSEKTER
Tæt på haverne i Hejremark, har vi lavet en insektvold. Det er en jordvold, hvor biller og andet kravl kan trives. Volden er højere end resten af havens jord, og derfor løber vandet fra om vinteren, så insekterne har det tørt og kan overleve. Det gælder for eksempel mange rovbiller og jagtedderkopper. Om foråret, sommeren og efteråret tiltrækkes en masse flyvende nyttedyr til insektvolden. Det kan være svirrefluer, snyltehvepse, mariehøns og guldøjer.
s
VANDHULLET
Se opgaver om livet i vandhullet
s
MUSEFANGST
Hvis I vil helt tæt på nogle af Danmarks spændende pattedyr, kan I starte med musene. De er nemme at fange, og sjove at kigge på. Mange mennesker synes, at alle mus ligner hinanden, men der er mange forskellige slag. Hvor mange slags mus kender I? Diddle, Mickey Mouse, Stuart Little og Jerry gælder ikke.
s
KOMPOST
I naturen omdannes naturens eget ”affald” hele tiden til ny jord i naturens stofkreds-løb. Blade, som falder ned fra træerne, små grene, plantedele og døde dyr ligger gennem vinteren som et beskyttende lag på jorden. Her arbejder milliarder af små dyr, svampe og bakterier i de mange nedbrydningsprocesser. Nedbrydningen af planter og dyr sker hele tiden i naturen, uden vi mennesker hjælper til. Det nedbrudte materiale fra dyr og planter bliver til humus. Humus er tidligere levende materiale, der er nedbrudt til så små partikler, at man ikke længere kan se, hvor det stammer fra. Humus findes i jordens øverste lag – lige under det lag af materiale, der endnu ikke er nedbrudt (det kalder man førn). Jo mere humus, der er i jorden, jo mørkere er den.
s
SPISELIGT FORÅR
Hvert forår vælter det op med friske grønne plantespirer i skovbunden, i hegn og i grøftekanterne. De første planter er de, der har sørget for at samle en madpakke året før. Op gennem is og sne skyder allerede i februar forårs-blomsterne erantis og vintergæk. De er kommet til Danmark som haveblomster, men står også ude i naturen mange steder. Senere kommer krokus i haven og anemoner og vorterod i skovbunden.
s
NATURENS FARVER
Farver er vigtige for dyr og planter. Farverne virker som et slags sprog i naturen – som signaler mellem dyr og planter. Farverne kan for eksempel fortælle et dyr, at et andet dyr er farligt eller giftigt. De gule og sorte striber findes tit på farlige dyr. Svirrefluerne er ikke farlige, men de narrer fuglene til at tro de er farlige, ved at have samme farver som bier og hvepse. Kan I kende forskel på bier, hvepse og svirrefluer?
s
FRØSPREDNING
Når I sår frøene til jeres haver om foråret, får I sikkert frøene leveret i små poser. Ude i naturen kan træer og andre planter ikke selv pakke frøene i poser og sende dem derhen, hvor de får god jord, lys, næring og vand. Men planterne har brug for at frøene bliver spredt, så de ikke alle skal stå i skyggen af deres ”forældre”. Det er spild af kræfter, hvis alt for mange nye planter af samme slags skal konkurrere om lys, næring og vand.
s
SKOVEN
I skovene kan I finde mange forskellige slags træer. Jorden er bedst til løvtræer, og de største og mest markante træer er egetræer og bøgetræer. Nogle af egetræerne omkring søen med mindestenen er over 300 år gamle, og de høje bøgetræer i Hejreskoven er næsten 200 år. Andre løvtræer i skoven og skovkanten er ahorn, spidsløn, ask, kastanje, hæg, elm, mirabelle,rødeg, lind og mange flere. Enkelte steder findes også nåletræer som for eksempel rødgran, douglasgran, lærk, fyr og sitkagran.
s
TEGNING AF NATUREN
Når vi tegner, bruger vi tit de billeder, vi i forvejen har inde i hovedet til at tegne efter. Det lyder måske mærkeligt, men de måder vi i forvejen opfatter et træ eller en blomst på, forstyrrer os, når vi skal tegne ting, som de ser ud i virkeligheden. De fleste mennesker har en helt bestemt måde at tegne et træ, en sky eller en blomst på. Men i naturen er der sjældent to blomster, to skyer eller to træer, der er ens.
